De kalder det: ”USA´s bedst bevarede hemmelighed” 


Den 28. juli 2009 bliver en vigtig dag i USA´s retshistorie. Det er datoen hvor det amerikanske retsvæsen har berammet en høring, som skal tage stilling til indianeren Leonard Peltiers - to på hinanden følgende - livstidsstraffe. Peltier har siden 1976 afsonet sin straf i forskellige amerikanske statsfængsler. En straf han fik for en forbrydelse, han aldrig har begået. Det eneste han med rette har gjort sig skyld i er, at han er indianer, og at han i sin ungdom udviste mod og mandshjerte nok til at forsøge at beskytte sit folk mod dets undertrykkere. Leonard Peltier er for de amerikanske indianere i dag, hvad Nelson Mandela var for de sorte under apartheidstyret i Sydafrika.



Fra USA´s grundlæggelse i 1776 og frem til massakren ved Wounded Knee i 1890 begik europæiske indvandrere og deres efterkommere folkedrab på omkring 50 millioner indianere. De overlevende tvang man til en ynkelig tilværelse i koncentrationslejre - de såkaldte indianerreservater.



I 1883 vedtog regeringen i Washington en lov, som forbød alle indianere at dyrke deres egen kultur, religion og brugen af deres eget sprog. Loven blev først ophævet så sent som i 1978. I de mellemliggende knap 80 år blev alle indianske børn i 6-7 års alderen tvangsfjernet fra deres forældre og anbragt på katolske kostskoler. Her terroriserede man dem fysisk og psykisk. Og man indoktrinerede dem i, at alt hvad deres forældre og bedsteforældre stod for, var ”djævelens værk”. Man kaldte det ”integration”.



Oprøret i 70´erne 


Dette førte i 1960´erne til stiftelsen af American Indian Movement eller AIM. AIM´s formål var at bekæmpe den omfattende politibrutalitet og racisme på reservaterne, og at genoprejse indiansk kultur, spiritualitet, sprog og værdighed. AIM benyttede sig i høj grad af events, for at tiltrække sig pressens og offentlighedens opmærksomhed. 



Den 26. juni 1975 havde ni ledende AIM-medlemmer slået lejr ved familien Jumping Bulls øde beliggende ejendom i det ludfattige Sioux indianerreservat Pine Ridge, South Dakota. Leonard Peltier var én af dem. Jumping Bull familien havde bedt dem om beskyttelse, da de frygtede for repressalier fra reservatadministrationens private milits. Uvist af hvilken grund åbnede to FBI folk - Special Agent Jack R. Coler og Special Agent Ronald A. Williams - ild mod indianerne. Ingen i lejren anede, hvem det var, der angreb dem eller hvorfor. En lille gruppe indianere besvarede ilden, mens andre fik travlt med at få kvinder og børn bragt i sikkerhed. Én indianer, Joe Stuntz, blev ramt af et skud igennem hovedet. Drabet på ham blev aldrig efterforsket. De to FBI agenter mistede livet.



På trods af en massiv indsats fra FBI og den nationale garde, lykkedes det for den lille gruppe indianere at undslippe. Leonard Peltier flygtede til Canada. De amerikanske myndigheder fik ham dog udleveret på baggrund af et meget tvivlsomt vidneudsagn, som FBI agenter havde fremtvunget af en psykisk syg kvinde. 



USA vs. Leonard Peltier 


I april 1977 blev en kontroversiel retssag afholdt i Fargo, North Dakota. Stedet for retssagen var måske valgt på grund af dets meget afsidesliggende placering, og fordi den lokale befolkning var kendt for en generel racistisk indstilling overfor indianere. En jury, bestående af lokale hvide borgere, fandt Peltier skyldig i drabene på Coler og Williams, og dommeren idømte ham to på hinanden følgende livstidsstraffe. 



Der er skrevet mange bøger om Leonard Peltiers retssag. Den vigtigste er nok Peter Matthiesens “In the Spirit of Crazy Horse”. I denne bog dokumenterer Matthiesen ud over enhver tvivl, at retssagen mod Leonard Peltier var en ren skueproces. Ifølge bogen blev vidner truet af FBI´s agenter til at afgive falske vidneudsagn. Andre blev betalt for det. Bunker af bevismateriale blev forfalsket. Det hele foregik i en ånd af, at nogen - uanset hvem - skulle betale for de to agenters død. 



Robert Redford lavede en dokumentarfilm om retssagen: “Incident at Oglala”, som på alle måder bekræfter Peter Matthiesens udlægninger.



Peltiers sag tiltrak efterhånden stor international opmærksomhed. Han er af mange blevet betragtet som en politisk fange. Mange har appelleret til de amerikanske myndigheder om at lade hans sag gå om. Blandt hans støtter kan nævnes Amnesty International, Nelson Mandela, FN´s højkommissær for menneskerettigheder, Dalai Lama, Europa Parlamentet, ærkebiskop Desmond Tutu og Kennedy Center for Human Rights.



Peltier fik aldrig sin sag genoptaget. Han er i dag 64 år gammel og afsoner det 34. år af sin straf. Han lider af diabetes, et dårligt hjerte, for højt blodtryk og er delvis blind. På trods af dette har han igennem alle årene virket som mentor for yngre indianske fanger og ansporet dem til at leve et liv uden stoffer, alkohol og kriminalitet, men i respekt for sig selv og sine rødder. Han har brugt al sin tid i fængslet velgørenhed, for hvilket han har modtaget et imponerende antal nationale og internationale priser. For nylig blev han for 6. gang nomineret til Nobels Fredspris.



Høringen den 28. juli handler ikke kun om hvorvidt en ældre og syg indianer skal have lov til at tilbringe de sidste år af sit liv som en fri mand. Den handler i høj grad om hvorvidt det etablerede USA - for første gang i historien - er villig til at bryde den uendelige kæde af undertrykkelse mod det oprindelige folk på det amerikanske kontinent. 



Forleden udtrykte præsident Obama sin støtte til kampen imod uretfærdighed i en tale til Nelson Mandela. Lad os håbe han sætter handling bag sine ord - også når det gælder indianerne.




Ole Sveigaard