Ny bog ...
Mere Vegetar Light
af Karina Schramm
I Mere Vegetar Light inviteres læseren på en rejse ind i Karina Schramms univers af lettilgængelige råvarer og lækre opskrifter, der gør det nemt at spise sundt og fedtfattigt — uanset om du ønsker at leve helt vegetarisk eller blot få mere grønt ind i dagligdagen.
Bogen er på 218 sider og spækket med lækre opskrifter, billeder, tips og inspiration.
Vejledende udsalgspris hos boghandleren er kr. 269,-
Her er hvad forfatteren selv skriver om sin bog:
Mad skal være nemt — og grønt!
Vegetarmaden er så småt begyndt at snige sig ind i de danske hjem — måske i forklædning som tilbehør, måske som den ægte vare på kødløse dage, eller måske som en ganske naturlig del af hverdagsmaden.
Vi spiser mere grønt og mindre kød, og det er der gode grunde til. Grønsager er sunde, og de smager godt, især hvis man behandler dem rigtigt!
At vi nu også er begyndt at skue ud over vores egen sundhed og tænker på vores klima er medvirkende til, at flere og flere kigger nærmere på supermarkedets grønsagshylder — jo mindre kød man spiser, des mindre Co2 er man med til at udlede. At vegetarkost ydermere alt andet lige er billigere end kost med kød i, er blot en ekstra bonus i disse finanskrisetider.
Mere Vegetar Light fokuserer ligesom sin forgænger (Vegetar Light) på sund, vegetarisk madlavning, som er "nede på jorden" og let at lave, så kom bare i gang — kast dig over mine opskrifter og nyd, at det er let at være sund!
De bedste madhilsner Karina Schramm
Få en smagsprøve. Kig i bogen ved at downloade nogle sider her: http://www.netboghandler.dk/PDF/MereVegetarLight150.pdf
Journalister og anmeldere, der ønsker at skrive om bogen, kan få et anmeldereksemplar tilsendt ved at kontakte forlaget på john@nomedica.dk
Forfatteren kan kontaktes direkte for interview e.l. på karina@vegetarlight.dk |